Sådan kan du få en grøn håndtering af haveaffald

Har du styr på at sortere inde, vil du helt sikkert også gerne have styr på det ude. Her får du en guide til, hvordan du kan håndtere dit haveaffald korrekt, og hvordan du kan få en økologisk rensning af dine fliser. Læs mere herunder.

Når du går op i at sortere dit husholdningsaffald, bør du selvfølgelig også sortere dit haveaffald rigtigt. Det er med til at gøre, at du kan gøre haven pænere, frodigere – og gøre havearbejdet nemmere for dig selv. Det er jo altid en stor fordel.

Har du ikke lige styr på, hvordan du skal sortere dit haveaffald, kan du få gode råd herunder. Vi kommer også ind på, hvordan du kan slippe af med dine alger på fliserne uden at bruge kemi.

Få en kompostbunke i haven

Har du plads til det, er det altid en god ide, at du får en kompostbunke i haven. Der kan du skille dig af med en række af dit haveaffald. Du kan vælge mellem tre forskellige kompostbunker. Hvilken du vælger, kommer an på, hvor meget arbejde du vil lægge i den, og om du vil komme madaffald i.

  • Lukket kompostbeholder: kan bruges til madaffald og haveaffald fra for eksempel køkkenhaven. Kræver, at der er orme i, der kan omsætte komposten.
  • Åben bunke: Den nemmeste løsning at gå til. Her lægger du det hele i en bunke. Pas på med at komme ukrudtsplanter med frø i, da de ellers kan spire senere.
  • Overdækket bunke: Her lægger du også komposten i en bunke. Du skal vande bunken og dække den til, så temperaturen kan stige. Du kan derfor godt komme ukrudtsfrø i denne.

Har du så meget haveaffald, at du ikke kan have det i kompostbunken, eller har du ikke plads til en kompostbunke, kan du køre det hen på den nærmeste genbrugsstation. Der bliver det komposteret, og du har mulighed for at hente omsat kompost senere.

Vælg økologisk rensning af dine fliser

Har du alger og mos på fliserne, har du måske prøvet at fjerne det på forskellige måder. Det kan være ved at tage en kost og noget sand og feje det rundt på fliserne. Det hjælper til at slide algerne og mos af, men er ikke holdbart i særlig lang tid af gangen.

I stedet er det langt bedre for dig, at du får renset dine fliser. Det kan faktisk foregå på en naturlig og miljørigtig måde, så du ikke behøver at have kemikalier ind i din have.

En økologisk rensning af dine fliser foregår ved, at der først bliver påført et algedræbende middel på fliserne. Derefter bliver der sprøjtet 80 grader varmt vand udover dem. Det skyller effektivt alger og mos væk. Derefter kan du vælge at få imprægneret dine fliser og få lagt fugesand ind. Det er med til at dæmme op for alger og mos senere. Læs mere om økologisk rensning af alger fra fliser her.

Du kan altså sagtens håndtere både alger og haveaffald på en naturlig og økologisk måde. Dermed kan du også i din have fortsætte dit gode arbejde med at sortere.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *