Din næste fest skal være miljøvenlig!

Et af de helt store samtaleemner er for tiden miljø og klima, og der bliver langsomt arbejdet hen imod en verden, hvor alting skal være miljøvenligt. Det gælder naturligvis også for fester, så næste gang du skal holde fest, skal der andre ting med i overvejelserne end gæstelisten og de gode drinks. Din næste fest skal nemlig være miljøvenlig.

Miljøvenligt engangsservice

Hvis man skal være 100 procent miljøvenlig, bør man til sin fest undgå alt, der har med plastiktallerkner, plastikkrus osv. at gøre, men hvis man ikke bruger engangsservice, ser man måske alternativet som rigtig service. En kombination af glas, almindelige, hvide tallerkner og fest kan dog hurtigt ende galt, og derfor må man overveje at ty til det næstbedste – miljøvenligt engangsservice. Ved at bruge bæredygtige paptallerkner og engangsglas af bioplast kan man spare på en del plastik, og på den måde gøre sin fest mere bæredygtig.

Det er især, når det kommer til engangsglassene, at man bør finde nogle af et andet materiale end plastik. Dem bliver der brugt mange af per person, for der bliver lavet mange drinks til festen, og de kommer sikkert til at ligge og flyde efter festen – og måske bliver de ikke allesammen samlet op efterfølgende. Bruger man engangskrus af bioplast, som kan komposteres, nedbringer man altså skaden så meget som muligt.

Forventer man ikke, at festen løber vildt for sig, eller er man villig til at ofre nogle penge for miljøets skyld, er en anden mulighed at købe en stor stak billige glas og tallerkner. Så gør det ikke noget, at et par glas smadrer, man slipper for at skulle skille sig af med store mængder affald, og man har alt, man skal bruge, lige ved hånden næste gang man skal holde fest.

Pas på med at købe for meget

En af de helt store klimasyndere er madspild, så hvis du vil holde en miljøvenlig fest, bør du derfor i så stort omfang som muligt undgå dette. Du vil sikkert altid komme til at have rester tilbage efter en fest – både af drikkevarer og mad, for det er ikke så godt at købe så lidt ind, at selskabet løber tør for drikkevarer og snacks halvvejs gennem festen.

I takt med, at du deltager i eller holder flere fester, kan du dog begynde at fornemme, hvor meget der skal købes ind. Ender du alligevel med mange rester, så inviter nogle venner på besøg for at spise rester og gem drikkevarer, chips og slik til næste fest, for det kan sagtens holde sig.

Hos istilfest.dk kan du, når du køber isterninger, angive, hvor mange mennesker der kommer til festen, og på den måde får du en passende mængde is leveret, så der hverken er for meget eller for lidt, og dermed mindsker du også spild på dette område.

Sortér pantflasker og -dåser fra

Flasker og dåser fra diverse drikkevarer bliver der tømt mange af i løbet af en fest, og for at det ikke skal være spild, bør man samle dem ind og aflevere dem på genbrugspladsen, så de kan genanvendes. Dem med pant på bør man dog samle i en anden pose, så man selv kan få fordel af dem. Turen til pantautomaten i dagene efter festen bliver nemlig rigtig sjov, hvis man er god til at få det hele sorteret grundigt.

Man kan let samle et par hundrede kroner eller mere ind, hvis gæsterne har været flittige og frasorteret flasker og dåser med pant på, så de ikke bliver smidt ud eller kørt til genbrug sammen med dem, man ikke kan få pant for.

Du hænger sikkert en skraldesæk eller to op, så det er nemt at komme af med tomme flasker, dåser og engangskrus under festen, så når du er i gang, kan du med fordel hænge to poser op, hvoraf den ene kun er til pantflasker. Så er der lidt håb for, at gæsterne kan hjælpe dig med at sortere flaskerne og dåserne med det samme.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *