Her er alt, du skal vide om affaldssortering i hjemmet

Forbedringen af miljøet starter i hjemmet, og alle kan være med til at gøre en forskel ved at integrere ting som affaldssortering i hverdagen. Det er dog lettere sagt end gjort, for er man ikke vant til at skulle sortere sit affald, kan det virke lidt uhåndgribeligt pludseligt at skulle få det til at blive en del af hverdagen.

Den årlige mængde af affald per indbygger er i Danmark et af de højeste tal i Europa. Vi smider nemlig hver især i gennemsnit 593 kg affald ud om året. Det er et faretruende højt tal, men på grund af større fokus på affaldssortering og genanvendelse, er vi blevet langt bedre til at mindske vores mængde af affald. Det oplyser Miljøstyrelsen. Der er altså håb forude.

Men selvom vi med årene er begyndt at kunne se fremskridt, er der stadig meget mere, vi hver især kan gøre. Jo bedre vi bliver til at genanvende, jo mindre CO2 udleder vi, så det giver altid mening at sprede budskabet og opfordre andre til at blive mere opmærksomme på genanvendelse og affaldssortering.

Når der snakkes om affaldssortering, tænker de fleste sikkert på sortering af køkkenaffald, men det stopper langt fra der. Det er ligeså vigtigt at genbruge ting som tøj og legetøj, f.eks. ved at give det videre, og at reparere hverdagsting, der går i stykker, i stedet for at smide det ud og erstatte det med noget nyt.

For meget mere om affaldssortering i hjemmet kan du her læse alt, hvad du behøver at vide om emnet. Det skal dog lige understreges, at de mere specifikke regler for affaldssortering kommer helt an på, hvilken kommune du er bosat i, men at det generelt ser nogenlunde sådan ud.

Bioaffald og kompost

Under bioaffald og kompost går: madaffald uden emballage – herunder også frugt, grøntsager, kød, knogler, ben, skaldyr, æg og æggeskaller – afskårne blomster og planter (dog uden jord og potteplanter) samt brugt køkkenrulle, kaffe, kaffefiltre, teposer og teblade. Alt dette affald smider mange i den primære skraldespand sammen med alt det, der ikke kan genbruges, men siden det kan omdannes til biogas, er det en fordel at sortere det fra.

I nogle kommuner, heriblandt København, kan man få udleveret bionedbrydelige poser til bioaffaldet. Den bionedbrydelige pose smides i en bioskraldespand, som bliver tømt og kørt til et anlæg for bioaffald. Her bliver poserne og affaldet omdannet til biogas, og når der ikke kan udvindes mere biogas, bliver resterne brugt som kompost på marker.

Elektronik

Selvom elektronik ikke umiddelbart virker genanvendeligt, skal det stadig sorteres. Det elektroniske affald bliver nemlig afhentet og kørt til et demonteringsanlæg. Her bliver det skilt ad, og de dele, der er genanvendelige, bliver genanvendt separat.

Elektronikaffald er som udgangspunkt alle de ting, der har brugt strøm. Såsom køkkenmaskiner, elektronisk legetøj, mobiltelefoner, computere og hårde hvidevarer. Medmindre man selv kører til genbrugsstationen med større ting som hårde hvidevarer, skal man dog ofte selv sørge for at bestille afhentning af disse ting.

Farligt affald

Farligt affald er den type affald, der er vigtigst at genanvende, da det kan være skadeligt for miljøet, hvis det ikke bliver genanvendt korrekt. Farligt affald er for eksempel maling, kemikalier, medicinrester, elpærer og brugte batterier. Man har flere muligheder for at komme af med sit farlige affald.

Nogle gange kan man aflevere affaldet tilbage, hvor man har købt det. For eksempel modtager mange farvehandlere gerne malingrester, medicinrester kan afleveres på apoteket, mens brugte batterier og elpærer kan afleveres hos detailhandlere.

Glas

Glasaffald som glasskår, husholdningsglas, drikkeglas og flasker kan man smide i glascontaineren. Dette gælder alle typer af glas og glasflasker; både farvet og klart glas. Smider man vinflasker ud, bør man være forsigtig for at undgå at smadre dem, for er flaskerne hele og intakte, bliver de rengjort og genbrugt.

Glasskår bliver smeltet om og brugt til at lave nye glasprodukter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man kun smider den rette type glas i glascontaineren. Ting som porcelæn, krystalglas, ovnfaste glasfade og spejle er nemlig ikke almindeligt glas, og hører derfor ikke til i glascontaineren.

Haveaffald

Hvad, der hører ind under haveaffald, ligger egentlig i selve navnet. Som udgangspunkt går alt naturligt affald fra haven nemlig ind under denne kategori. Det gælder, grene, planter, hækafklip, blomsterafklip, nedfaldsfrugt og pottemuld. Er grene længere end 120 cm eller skal man af med en stor stamme, skal det dog afleveres som storskrald.

Når man har været i haven, skal man blot samle haveaffaldet i papirsække eller beholdere, og så bliver det afhentet ni gange om året, hvis man bor i hus eller efter bestilling, hvis man bor i lejlighed. Haveaffaldet bliver brugt til kompost.

Metal

Større ting af metal hører typisk ind under storskrald, men når det kommer til småt metal som lysestager, skåle, værktøj, serveringsgrej og konservesdåser kan man smide det i en metalskraldespand. Metallet bliver omsmeltet ved høj varme og genbrugt.

Pap og papir

Pap og papir er ikke lavet af materialer med samme egenskaber, og skal derfor ikke smides i den samme skraldespand, som man ellers fejlagtigt kan tro.

Papaffald gælder køkkenrulle- og toiletrulle-pap, skoæsker og papemballage fra mad. Det må dog udelukkende være papemballage fra mad, der ikke sviner. Det betyder altså, at havregrynsæsken godt på komme i papcontaineren, men at pizzabakken ikke må. Den hører i stedet til under dagrenovation.

Man behøver ikke at fjerne eventuel tape, hæfteklammer eller andet i den retning fra pappet. Når pappet er blevet sorteret, bliver det kørt til et anlæg, hvor det bliver genbrugt i nye pap-produkter.

Papir bliver også genbrugt til nye papirvarer. Alt papir kan genbruges, medmindre det er beskidt eller dækket af madrester. Så hører det nemlig ligesom pizzabakken og andet snavset mademballage ind under dagrenovation.

Aviser, ugeblade, reklamer, kuverter, bøger, skrivepapir og indpakningspapir skal smides i papircontaineren, som bliver afhentet regelmæssigt, kørt væk og genbrugt.

Plastik

Plastik er nok den type affald, der er vigtigst at sortere og genbruge korrekt. Det er nemlig en af de helt store syndere, når det kommer til miljøsvineri. Det er dog svært at komme helt udenom plastik, for det er praktisk, og har især mange fordele, når det kommer til fødevareemballage.

Derfor er det endnu vigtigere at sortere og genbruge det korrekt og flittigt. Plastikaffald indebærer blandt andet beholdere, dunke, opvaskebaljer, plastikbakker og -poser fra mad (uden madrester på), blødt plastik, plastikservice og køkkengrej samt plastikflasker. Tjek dog om dine plastikflasker har pant på, for i dette tilfælde skal de i stedet pantes i en automat.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvilket plastik, man putter i plastikcontaineren. Har man f.eks. med beholdere fra stærke rengøringsmidler, kemikalier og printerpatroner at gøre, skal det nemlig ikke genbruges. Det samme gælder tandbørster og opvaskebørster. Det plastikaffald, man godt kan genbruge, skal være skyllet rent for alle madrester og andet snavs.

Plastikaffaldet bliver på et anlæg sorteret efter plastiktyper, og bliver derefter genbrugt til nye produkter.

Storskrald

Alt det, der ikke kan være i den normale skraldespand, hører ind under storskrald. Det gælder bl.a. møbler, vinduesglas, spejle, stort haveaffald, cykler og hårde hvidevarer. Mindre genstande skal samles i sække eller kasser, og affaldet må ikke være større end, at to mand skal kunne bære det.

Afhentning af storskrald varierer i hver enkelt kommune, men sker typisk flere gange om året. Efter det er blevet afhentet, bliver det sorteret efter genanvendelighed. Det, der ikke kan genanvendes, bliver brændt.

Hvad så med alt det, der hverken skal genanvendes, i komposten eller er farligt?

Det er ikke alt dit affald, der hører under en af ovenstående kategorier. Det betyder dog ikke, at man bare skal gøre med det, som man vil. Når man begynder at affaldssortere, vil man opdage, at en ret stor del af det, man smider ud, ikke kan hverken genanvendes, sorteres fra fordi der er farligt eller smides i komposten. Det handler typisk om madaffald, mælkekartoner, bleer og andet hygiejneaffald samt pizzabakker, papir, pap, plastik eller flamingo, som ikke kan genanvendes, fordi der er madrester på.

Alt dette kaldes dagrenovation, og det er typisk det, man smider ud i sin primære skraldespand. Det bliver hentet af skraldebilen, som kører det på forbrændingen, hvor det bliver brændt og brugt til produktion af fjernvarme og elektricitet. Denne type affald går altså ikke til spilde, og skal derfor ikke glemmes i affaldssorteringen.